Ny sæson med kurser i LOF

} SÆSONSTART: LOF i Aabybros hold med afspænding og bevægelse har så småt taget fat på den ny sæson. Kurserne finder sted på Aabybro Bibliotek med Herdis Gregersen som underviser. Hun står også for holdet med hensyntagende specialundervisning.Det henvender sig til folk med gigt eller ryglidelser eller som af anden årsag ikke kan deltage på de almindelige afspændingshold.Dette kursus begynder mandag 10. januar på Aabybro Bibliotek. Derimod er holdene "Kom i form" og "fødselsforberedelse" udsat på grund af sygdom og af uddannelse, men kurserne vil blive udbudt senere, oplyser skole-leder Katrine Lomborg. } HUSMØDRE: Aabybro Husmoderkreds har i næste uge sæsonstart på kurserne i afspænding og bevægelse samt i knipling.Det er Herdis Gregersen, som mandag og torsdag i næste uge på Aabybro Bibliotek tilbyder afspænding og undervisning, mens Else Marie Frederiksen lærer fra sig om kniplinger på Aabybro Skole øst torsdag 13. januar. } ORKESTER: Aabybro Musikforenings Aamuskoret fik onsdag aften atter smurt stemmerne til årets første øveaften i musiklokalet påAabybroSkole øst med den nye korleder, Mads Kærgaard. Der er plads til flere medlemmer, ligesom musikforeningens harmonikaorkester gerne tager mod flere musikanter til den første øveaften torsdag aften 20. januar på Aabybro Friskole med JanniAndersen som dirigent.

Forsiden