Vold

Ny sag om misbrug

SØNDERBORG:I en ny misbrugssag i Sønderborg Kommune er syv børn tvangsfjernet, og en 60-årig egyptisk mand er varetægtsfængslet,sigtet for vold, trusler og seksuelle overgreb mod flere af sine børn. Sagen går tilbage til 2003, hvor en datter i familien anmeldte faderen for seksuelle overgreb. Siden trak hun anmeldelsen tilbage. Også skolen, en klasselærer og en SSP-medarbejder har gjort opmærksom på vold i familien, men først i august sidste år blev faderen fængslet og børnene anbragt. På baggrund af de to sager fra Brønderslev og Sønderborg kræver formanden for Folketingets Socialudvalg, Martin Henriksen (DF), nu socialminister Benedikte Kiær (K) i samråd. Han kræver, at ministeren skal forklare, om der er lignende sager i andre kommuner, som endnu ikke er blevet offentliggjort./ritzau/