EMNER

Ny sangsæson

TORSLEV:På torsdag begynder Ø. Svenstrup kirkekor en ny sæson, og alle børn fra 3. klasse og opefter er velkomne til at være med. I sidste sæson var der cirka 20 medlemmer i koret, som ledes af organist Anne Lisbeth Lundtoft. Koret medvirker ved højmessen cirka et par gange om måneden, på skift i Torslev og Ø. Svenstrup Kirker, hvor det synger præludium og postludium, og måske også synger med på salmerne. Desuden er koret også med til familiegudstjeneste og julekoncert, og det deltager i et korstævne med omkring 200 deltagere, arrangeret af Folkekirkens Ungdomskor. Kormedlemmerne er inddelt i to hold efter alder, og ud over at indøve numrene byder øvegangene også på lidt stemmetræning. Der øves i Torslev Præstegård.