Ny sejr til AIF-kvinder

} POINT: Arentsminde Idrætsforenings fodboldkvinder i serie 2 spillede for anden dag i træk og vandt endnu en gang, denne gang en 4 - 0 sejr på udebane over Jetsmark. AIF kom rigtig godt i gang, idet Karina Jensen efter kun to minutter bragte AIF foran med et flot skruet skud helt ude fra hjørneflaget. Gitte Vinther Pedersen bragte med et hovedstødsmål efter frispark AIF foran 2 - 0 efter godt et kvarters spil. Inden pausen scorede Gitte Vinter Pedersen endnu en gang. Inden pausen opstod der en dramatisk hændelse, idet Jetsmark fik en spiller skadet. Spilleren brækkede foden og måtte hentes af ambulancen. Kort efter at spillet blev genoptaget, bragte Janni Skole AIF foran 4 - 0, - Vi sad rigtig godt på kampen i første halvleg, fortæller en tilfreds træner Niels-Christian Simonsen, men grundet småskader sparede vi spillerne lidt i anden halvleg. jd