Ny sejr til FIFs mænd

FJERRITSLEV:Fjerritslev håndboldmænd i jyllandsserien fulgte premieresejren op med en stor-sejr på 41-22 over Dall/Ferslev. - Vi var et par klasser bedre end vores modstander, siger træner Mogens Bay, som ikke var helt tilfreds med første halvleg. - Vi brændte alt for mange chancer. Vi førte 17-13 ved pausen, men det giver bestemt ikke det rigtige billed af styrkeforholdet. Derfor var vi i pausen enige om, at vi måtte kunne gøre det bedre i anden halvleg, siger Mogens Bay. Og det gjorde holdet. I løbet af kort tid kom FIF foran 21-13, og dermed var kampen i realiteten afgjort. - Vi spillede en rigtig god anden halvleg, siger Mogens Bay, som fremhæver målvogter Carsten Bang og Lasse Chortsen, som blev topscorer med 12 mål. Morten Fårbæk scorede syv og Mikkel Fjordbak seks. Torsdag aften møder FIF på udebane Støvring. - Det er et oprykkerhold, men også et godt hold. Det bliver spændende at se hvad vi kan præstere på udebane efter de to første kampe på hjemmebane. Vi er kommet godt fra start. Men der er meget kan kan forbedre, så vi holder begge ben på jorden, siger Bay.