Ny sejr til ØHIK

Fodbold 8. maj 2007 06:00

HALVRIMMEN: ØHIK i serie 5 fik endnu en sejr, da holdet på hjemmebane besejrede Hune med 3-2. Sejren var mere sikker end cifrene antyder. Og selv om Hune kom foran efter et kvarter. Derefter lagde ØHIK et solidt pres på gæsterne. Efter en halv time udlignede Kasper Bundgaard på en indøvet frisparkskombination, hvor Casper Olsen og Søren Mølgaard stod for opspillet. ØHIK fortsatte presset, og fem minutter før pausen blev Thomas Aastradsen væltet i det friminelle felt. Søren Mølgaard scorede sikkert på straffesparket. Et kvarter ind i anden halvleg øgede træner Henrik Mølgaard til 3-1. Fem minutter før tid reducerede Hune til 3-2, men spænding blev der aldrig. - Vi spillede en god kamp. Nu ser vi frem til de kommende kampe, hvor vi skal møde de stærkere hold i kredsen. Så må vi se, om vi har noget at have vores optimisme i, siger Henrik Mølgaard og tilføjer, at den kommende kamp er mod V. Hjermitslev. Men allerede i aften skal ØHIK på hjemmebane møde KB 81, Aalborg, fra serie 4 i pokalturneringen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...