Lokalpolitik

Ny signaler efterlyses i storkommunen

Frederikshavn Kunstmuseum indkalder arbejder fra den ny regionen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pikante ræve - i Anne Lindharts streg.

NY FREDERIKSHAVN: Efter otte års pause indkalder Frederikshavn Kunstmuseum igen til en censureret udstilling i efteråret 2006. Denne gang er det med potentiale i den ny storkommune, og museet glæder sig til at komme tæt på kunstnere, de endnu ikke har kendskab til. - Der må være en stor potentiel talentmasse af kunstudøver i den ny storkommune, og vi er meget spændt på, hvad der dukker op, siger kunstmuseets chef Klaus Rödel. Til at bedømme kunstværkerne er der nedsat en jury bestående af kunsthistoriker Anne Lise Stockbro, gallerist Erik Kaare, en udøvende billedkunstner (endnu ikke navngivet), samt arkitekt Keld Høegh Thomsen, som er museets revisor. Udstillingens arbejdstitel er ”Ny signaler”. - Det skal ses som en seriøs talentresearch. Ved den første udstilling i 1997 fik vi rigtig mange arbejder ind - og flere af dem, der kom igennem nåleøjet er i dag udøvende kunstnere. siger Rödel. Han opfordrer alle, der har noget på hjerte, til at sende ind - dog maksimum tre stykker kunst pr. næse. - Det er jo ingen skam at blive bortcensureret. På kunstakademiet er der f.eks. typisk 600 ansøgere - og kun 15 kommer ind. Så jeg vil sige, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er god nok, så skal man deltage. Man skal jo ikke krybe, men derimod springe ud i det, siger Rödel, der synes at censuren er vigtig, fordi det at blive udstillet betyder at museet står inde for den udstillede kunst - og det således også rummer en blåstempling. Rödel mener også, at det er vigtigt for Frederikshavn Kommune at give kunsten plads. - Vi skilter bl.a. med, at vi er en kulturkommune - så må vi også en gang imellem gå lidt ud og undersøge, hvad der rører sig inden for vores felt, siger han. Efter sommerferien vil der være tilmeldingsblanketter at finde på kunstmuseets hjemmeside www.frederikshavnkunstmuseum.dk eller kan afhentes på museet, og deltagere skal melde sig til senest 1. oktober. Og senest 31. oktober skal de arbejder, der ønskes bedømt, være museet i hænde. ”Ny signaler” åbner den 9. november. Fremover vil det desuden være gratis for indbyggere i Skagen og Sæby at kigge indenfor på kunstmuseet i Frederikshavn.