Ny skole - grund til bekymring?

Gunnar Pedersen er bekymret for de manglende faciliteter til idræt på den nye midtbyskole.

Gunnar Pedersen er bekymret for idræts- og sportsfaciliteterne ved den nye midtbyskole og Arena Nord.

Gunnar Pedersen er bekymret for idræts- og sportsfaciliteterne ved den nye midtbyskole og Arena Nord.

Vi kan nu snart glæde os over, at en bæredygtig/fremtidssikret og moderne Midtbyskole, ser dagens lys i Frederikshavn. En skole der næsten lever op til tidens krav til gavn og glæde for de omkring 1.200 elever og lærere, der får deres gang her. Når jeg mener næsten, er begrundelsen, at idræts- og sportsfaciliteterne er "barberet" væk. Nuvel - jeg er selvfølgelig vidende om, at Arena Nord skal leverer varen. Spørgsmålet er om det er videre gennemtænkt ? I dagtimerne, de samme timer skolen kommer til at efterspørge, er der i forvejen en stor belægning, hvor bl.a. ældreidrætten og børnehaver har ret så mange timer, foruden at diverse træningssamlinger og andre arrangementer også fylder op i dagtimerne. Jeg kunne forestille mig, at Midtbyskolen vil have første prioritet til disse dagtimer? og er derfor ret så bekymret over, om der bliver plads (eller plads nok) til de i forvejen brugere af Arena Nord i dagtimerne Skoleidrætstimerne vil sandsynligvis ikke blive mindre med årene, tværtimod skal der nok regnes med mange flere idrætstimer i fremtiden, det vil selvfølgelig øge presset på de etablerede brugere i Arena Nord Nævnes skal også, at med nedlæggelse af 3 skoler og deres idræts og sportsfaciliteter, øger det naturligvis presset på husly til de foreninger, der ellers bruger skolerne i aftentimerne Derfor er mit spørgsmål: Har de nuværende brugere grund til at være bekymret ? Jeg repræsenterer en ældreidrætsklub med omkring 150 medlemmer, der stort set benytter det meste af Arena Nord til vores aktiviteter - såsom gymnastik. dart-boccia, badminton, line dans- og bueskydning. Spørgsmålet må kunne besvares af Kultur og Fritisudvalgets formand Mogens Brag.