Mariager

Ny skoleleder til Mariager Skole

Rasmus Gorell Mackenahauer starter 1. november

Rasmus Gorell Mackenhauer. Privatfoto

Rasmus Gorell Mackenhauer. Privatfoto

MARIAGER:Rasmus Gorell Mackenhauer er valgt til at stå i spidsen for Mariager Skole fra 1. november.

Det er et enigt ansættelsesudvalgt, som har peget på ham.

- Gennem ansættelsessamtalerne har vi fået indtryk af Rasmus som en troværdig og samlende profil, der ved, hvad der kræves for at skabe udvikling gennem sammenhold og sammenhæng, siger skolechef i Mariagerfjord Kommune, Stefan Møller Christiansen, i en pressemeddelelse.

Han ser frem til det forestående samarbejde med Rasmus Gorell Mackenhauer, som kommer fra en stilling som uddannelsesleder på Techcollege.

Den ny skoleleder bor i Støvring og har tidligere arbejdet ved Forsvaret samt taget en master i organisationspsykologi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.