Ny skolemadsordning i fremmarch

Centralkøkken klar til at inddrage nye skoler efter vellykket forsøgsperiode

HALS:Centralkøkkenet i Hals, der indtil november i fjor "kun" lavede mad til brugerne af den kommunale madordning i ældreplejen, er nu klar til også at levere mad til eleverne på alle kommunens fem folkeskoler. Det er en kendsgerning, efter at en tre måneders forsøgsperiode med levering af mad til eleverne på Gandrup Skole har vist sig at være så stor en succes, at Centralkøkkenet nu også er klar til at tilbyde de øvrige skoler i kommunen en madproduktion, hvis dette måtte ønskes. Ønsket fra Centralkøkkenet har været til politisk behandling i socialudvalget, og her er der i enighed blevet sagt ja til anmodningen. - Det er en god idé - også med hensyn til at få udnyttet ressourcerne i Centralkøkkenet på bedst mulig vis, siger formanden for socialudvalget, Ane-Marie Viegh Jørgensen (V), der samtidig peger på, at Centralkøkkenet med den nye frit-valgsordning måske kan komme under pres fra en ekstern madproducent og -leverandør. - Derfor er det vigtigt, at der i Centralkøkkenet satses på så mange heste som overhovedet muligt, tilføjer hun. Da Centralkøkkenet i efteråret sagde ja til ønsket fra Gandrup Skole om at producere et alternativ til de flade madpakker - og et decideret frokosttilbud til dem, der af den ene eller anden grund ikke havde nogen madpakke med overhovedet - blev 40 ekspeditioner pr. dag sat som et minimumskrav for, at ordningen kunne betragtes som en succes. Det har imidlertid siden vist sig, at der i de tre prøvemåneder har været tale om 75 daglige ekspeditioner, og det er med denne succes - og en anderledes tilrettelægning af arbejdsopgaverne i Centralkøkkenet - som grundlag, at det kommunale plejehjems- og nu også skolekøkken sagde god for at søge madordningen fortsat og udvidet til også at omfatte de andre skoler, hvis de måtte ønske dette. Når spørgsmålet om madproduktion til skolerne i øvrigt er til politisk behandling i det kommunale system, hænger det sammen med, at normeringen i Centralkøkkenet naturligt nok skal tilpasses de øgede arbejdsbyrder, der er knyttet til at få føjet en ny modtagergruppe på den daglige produktion af mad. Denne normeringsudvidelse er dog for kommunen at betragte som udgiftsneutral, idet det er de pålægsbolle-, pizzasnegle- og pølsehorns-spisende brugere, der via betalingen for de alternative madpakker tjener til at finansiere denne normeringsudvidelse.