Ny skolevej skal gå gennem fredet klit

Sikkerhed for skolebørn vejede tungest, da politikerne traf beslutning om ny vej i Strandby

Det her er fredet område, og lige bagved træerne til venstre ligger Strandby Skoleafdeling. For at forbedre sikkerheden for skolebørnene skal der etableres en ny vej.

Det her er fredet område, og lige bagved træerne til venstre ligger Strandby Skoleafdeling. For at forbedre sikkerheden for skolebørnene skal der etableres en ny vej.

STRANDBY:Skolerne i Elling og Jerup er lukkede, og eleverne er flyttet til Strandby.

Det har givet et voldsomt pres på trafikken, når busserne skal fragte børnene til og fra Strandby Skoleafdeling.

Og ikke nok med det. Frederikshavn Forsyning har omfattende kloakarbejder i nærheden af skolen i år og i de kommende år.

Derfor er skoletrafikken i Strandby blevet et punkt på dagsordenen i teknisk udvalg.

Og løsningen blev en anelse utraditionel.

Politikerne sagde nemlig ja til, at der etableres en ny vej ind til skolen, hvor busserne kan køre ind - og vende igen.

Men det er dog en vigtig forhindring i sagen.

Den nye vej fører nemlig gennem en fredet klit, og derfor skal sagen først behandles i Fredningsnævnet.

Det sker formentlig i midten af maj.

Fredningsmyndighederne tager stilling til sagen i midten af maj.

Fredningsmyndighederne tager stilling til sagen i midten af maj.

Den nye vej kommer til at hedde Skolemarksvej og får indgang fra Strandbyvej, som fører ned til havnen.

- Det er skolen og kommunens trafiksikkerhedsudvalg, som har ønsket denne løsning. Og det bakker vi op omkring, siger formanden for teknisk udvalg Karsten Thomsen (S).

En analyse fra Frederikshavn Kommune viser, at det giver god mening med den nye vej.

Efter lukning af skolerne i Jerup og Elling er skolebusserne som nævnt med til at skabe farlige situationer, ligesom der har været en del henvendelser og klager fra forældre.

- Vi er allerede i gang med at søge om lov til at anlægge vejen gennem det fredede område. For det her er sikkerhedsmæssigt langt den bedste løsning, siger Karsten Thomsen, der er helt på det rene med, at Fredningsnævnet kan sige nej til kommunens ansøgning.

Og hvis dét sker, så bliver gode råd dyre.

- Så må vi jo se, hvad vi ellers kan gøre. Men det er jo en logisk konsekvens, at når man centraliserer skoler, så bliver trafikmønstret anderledes. Og så er vi nødt til at handle, siger Karsten Thomsen

Hvis ellers den nye vej bliver godkendt af fredningsmyndighederne, er der tale om en permanent ordning.

Et enigt teknisk udvalg godkendte den nye vej.

Et enigt teknisk udvalg godkendte den nye vej.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.