Ny social økonomisk virksomhed i Pandrup

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Esben Lundgaard og Jeanne Debes er klar til at hjælpe borgerne i og omkring Pandrup. Foto: Flemming Dahl Jensen

I de tidligere lokaler, hvor blandt andet politiet havde kontor er der startet en ny virksomhed S. E. P. NORD, som er en Social økonomisk virksomhed, som beskæftiger sig med blandt andet pakkearbejde, tømreropgaver, haveservice, handyman service med videre.

Bag virksomheden står Esben Lundgaard og Jeanne Debes. De har begge arbejdet med unge, og de glæder sig til at komme i gang med de ny spændende udfordringer, fortæller de.

Virksomheden er opstået som en selvejende institution.

- Medarbejderne skal visiteres til stedet, og de kommer til en arbejdsplads, hvor vi kan bruge dem med de ressourcer, de har, som dermed også kan bidrage aktivt til samfundet, fortæller Esben Lundgaard.

Virksomheden er på ca. 550 kvadratmeter, og den er delt ind i rum med de forskellige arbejdspladser. Der er allerede kommet mange computere som skal skilles ad og sorteres. Der er også mange plæneklippere som trænger til en kærlig hånd. Der er også muligheder for at borgerne kan komme ud på stedet hvis de skal have f.eks savet et bræt over. - Medarbejdere kan også komme ud i hjemmene hvis "svigersønnen" ikke har sat en liste op, som har været lovet i et halvt år, fortæller Jeanne Debes.

- Vi håber at der er virksomheder som kan bruges os til noget - ting der skal pakkes eller måske pakkes om. Vi er klar til udfordringerne.

Der er reception fredag den 16. september klokken 12.00 på Bransagervej 18, oplyser Jeanne Debes.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst