Danmark

Ny software til fly

De danske F-16 fly får ny software. Foto: Henning Bagger/Scanpix

De danske F-16 fly får ny software. Foto: Henning Bagger/Scanpix

KØBENHAVN:38 danske F-16 fly skal opdateres, så de kan holde til 2020, da de ventes udfaset. Flyene får udviklet bedre software, så de kan affyre mindre bomber med færre følgevirkninger på jorden. Desuden kan de bedre skelne mellem egne og fjendtlige fly, som NATO fra 2013 ventes at kræve af fly, som skal deltage i internationale operationer. F-16 flyenes opdatering koster 136 millioner kroner, som forsvarsminister Søren Gade (V) har bedt Folketingets finansudvalg godkende. Projektet gennemføres i USA i F-16 samarbejdet med Belgien, Holland, Norge, Portugal og Danmark. F-16 har fløjet siden 1980 og er siden udviklet til at udføre såkaldt netværksbaserede operationer. Opdateringen af F-16 sker hos flyproducenten Lockheed Martin. Danmark har en repræsentant i projektkontoret hos det amerikanske flyvevåben, som følger projektet./ritzau/

Forsiden