EMNER

Ny sogneportal på nettet

VREJLEV/HÆSTRUP:Der er nu kommet en helt ny sogneportal på internettet på adressen www.vrejlev-haestrup-sogne.dk. Her kan man først og fremmest finde alle mulige gode oplysninger om forskellige kirkelige handlinger i lokalområdet, der spænder over alt fra arrangementer, gudstjenester og foredrag. Hjemmesiden er meget overskueligt bygget op, så ønsker man f.eks. at finde ud af, hvornår der er gudstjeneste på søndag, og hvem der står for den, så kan man klikke på et link. Siden har også en kalender, der strækker sig helt frem til årets udgang. Den bliver løbende opdateret, så man kan følge med i, hvornår der f.eks. finder et nyt arrangement sted som højskoleaftener og andet. Siden rummer også nyttige person- og adresseoplysninger på alt fra kirkekontorer til præster, og så har den en særlig afdeling med gode oplysninger om lokalsamfundet med alt fra spejdervæsen til svømmehal. Desuden er der forskellige andre links til f.eks. Lokalbladet for Vrejlev-Hæstrup og andet.