Ny sportschef for AaB’s kvinder

Torben Brohus er ny sportschef for AaBs kvinde- og pigeafdeling. Arkivfoto: Torben Hansen
18. september 2016 19:58

AaBs nye sportschef for kvinde- og pigeafdelingen hedder Torben Brohus.

Torben Brohus kommer fra Klarup, hvor han bor med kæreste og 3 børn.

Han har haft en aktiv karriere både i fodbold og håndbold og har været aktiv træner og dommer i håndbold i 25 år, ligesom han også har været fodbolddommer i fire år.

Efter selv at have lagt skoene på hylden, har han brugt langt størstedelen af sin fritid på håndbold.

Først som træner i Nøvling IF, derefter som træner, senere sportschef og bestyrelsesmedlem i Vendsyssel håndbold, indtil chancen bød sig i AaB.

- Det er en megastor og sjov udfordring at få drevet AaB’s kvinder og piger op på niveau med dameklubber som Fortuna Hjørring. Jeg interesserer mig ikke alene for sporten, men i særdeleshed også for den brandingmæssige del, ledelsen samt den økonomiske udfordring, som absolut er en kæmpe udfordring i så ung en eliteklub, som kvinde- og pigeafdelingen i AaB nu engang er.

- AaB har også til hensigt at blive kendt for at udvikle talenter i og fra hele Nordjylland samt at kunne tilbyde talentpleje i Nordjylland, som jeg vil sætte stor ære i at være med til at fremme, understreger Torben Brohus.

Torben Brohus får til opgave at være bindeled mellem trænere, spillere, forældre og DBU, ligesom han vil stå i spidsen for brandingen af afdelingen og sponsorplejen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...