Ny start for folkeskole

Ni år med Venstre for bordenden i Undervisningsministeriet er ikke gået sporløst hen over folkeskolen. VK-regeringen har siden 2001 søsat en lang række initiativer for at fremme fagligheden. Men medicinen har åbenbart ikke været den rigtige, når danske skoleelevers læsefærdigheder er de ringeste i ti år. Også i matematik og naturfag har danske skoleelever for dårlige resultater.

Skolevæsen 15. december 2010 05:00

Folkeskolens almene sundhedstilstand må nødvendigvis også ses i lyset af, at VK-regeringen holder kommunernes økonomi i så snævre rammer, at en lang række kommuner sparer massivt på folkeskolen. Konsekvensen af disse besparelser er, at mange skoler kun lige akkurat tilbyder minimumstimetalllet, ved lærens sygdom er der mange steder ikke råd til vikardækning, så eleverne overlades til "hjemmearbejde". Det kommer der jo ikke ligefrem verdensklasse ud af! S og SF synes, at folkeskolen har fortjent bedre. Derfor indbyder S og SF til et reelt partnerskab mellem alle skolens interessenter. Fremtidens folkeskole skal udvikles i tæt samarbejde med de professionelle på skolerne, kommunerne, forældrene og eleverne. Samtidig er det helt centralt for os, at fremtidens folkeskole skal sikre, at den enkelte elev kan udvikle sine potentialer bedst muligt i et velfungerende fællesskab. Stærke fællesskaber giver de bedste betingelser for den enkelte elevs læring. Vi ved, at i enhedsskolen nyder eleverne godt af den såkaldte "klassekammerat-effekt". Elever fra hjem, hvor der næsten ikke læses, møder elever fra hjem, hvor der læses, og det har en positiv effekt på lysten til selv at gøre det. I niveaudelte skoler er der derimod en tendens til at fastlåse de sociale forskelle. PISA-undersøgelser dokumenterer klart, at klassefællesskabet skaber bedre faglige resultater og at skolesystemer, der opdeler elever i forskellige niveauer øger spredningen i elevernes færdigheder. De fagligt dygtige elever trækker de svage elever op. Uligheden mellem elever cementeres altså betydeligt med mere niveaudeling. Vi er ikke modstandere af at holddele klassen på baggrund af pædagogiske eller tematiske overvejelser. Det kan man i dag gøre som følge af 50 pct.-reglen, der tillader holddeling i halvdelen af undervisningstiden. 50 pct.-reglen ser vi meget gerne anvendt mere i dag, da det kan gøre det nemmere at motivere alle elever. Motivation og lyst til at lære er desuden nøgleord, når det kommer til de ældste elever på overbygningen. Vi ser gerne en ny udskolingsmodel, så elever - med klassefællesskabet som fast udgangspunkt, kan vælge sig ind på særlige liniefag efter interesse og evner, gå i erhvervsklasser med mulighed for praktikophold i lokale virksomheder etc. Evne til at samarbejde er vigtig, derfor vil vi også genindføre gruppeeksamen. Vi styrker også fagligheden ved at prioritere to lærere, eller en lærer og en undervisningsassistent, i de første tre skoleår. Indførelse af en tolærerordning i de yngste klasser vil give mere tid til den enkelte elev og sikre bedre rammer for differentieret undervisning og individuelle hensyn. Med en tolærer-ordning i de første tre skoleår vil man med en tidlig indsats i langt højere grad kunne støtte svage elever og dermed på sigt forebygge behov for specialundervisning. Samtidig er det også vigtigt, at indsatsen i dansk og matematik i indskolingsforløbet systematisk følges op på mellemtrinnet og i udskolingen, da forskning peger på, at det er vigtigt at fastholde fokus på disse fag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...