EMNER

Ny støtte skal hjælpe tidligere anbragte unge

Ni kommuner støttes med 56 mio. kr. til efterværn for unge med behov for en god start på voksenlivet

KØBENHAVN:Det kan være svært at blive voksen og selv skulle klare livet. For unge, der har været anbragt i plejefamilier eller døgninstitutioner, er det ofte endnu sværere. I ni kommuner tilbydes alle anbragte unge over 18 år derfor i de næste fire år såkaldt efterværn, når de er blevet myndige. Det betyder, at de får muligheden for at blive boende på anbringelsesinstitutionen, selv om man er fyldt 18 år, eller de kan få en fast voksen kontaktperson, hvis de har brug for det. Sammen med satspuljepartierne støtter Velfærdsministeriet projekterne med 56 millioner kroner. Støtten er en del af satspuljeaftalen "Lige muligheder", som blev indgået sidste år. - Vi ved, at nogle af de unge, der har det allersværest, er dem, som har været anbragt som børn. Når de bliver 18 år, står de måske pludselig mutters alene uden ret meget ballast og uden nogen voksne at støtte sig til. Idéen er, at der skal være en form for voksenkontakt, som kan hjælpe dem med at få fodfæste i tilværelsen, siger velfærdsminister Karen Jespersen (V). Holbæk er en af de kommuner, der nu tilbyder alle udsatte unge efterværn, så de bliver sporet ind på rette vej, blandt ved at knytte et korps af kontaktpersoner, som kan træde i forældrenes sted og hjælpe dem med at få styr på hverdagen med regninger, der skal betales, få ordnet tøjvask, købt ind og lavet mad. - Vi har unge, som har begået kriminalitet, som ikke har haft en hensigtsmæssig skolegang, har haft misbrugsproblemer, og piger der har forsøgt selvmord. Dem vil vi forsøge at lære de mest basale færdigheder, og her betyder det meget, at en voksen tager hånd om dem. Alternativet for disse unge er ofte kontanthjælp, siger socialchef Lone Nygaard Jensen. Kommunerne kan i dag tilbyde efterværn, men tilbuddet gælder ikke alle unge. Det vurderes fra sag til sag. Hvis efterværnsprojektet resulterer i, at de unge rustes bedre til voksenlivet, skal det gøres permanent. - Vi vil se på, hvilke initiativer, der har hjulpet de unge bedst, og det vil vi så skrive ind i loven, siger Karen Jespersen. Ud over puljen til efterværn er der givet 32 millioner kroner til netværksgrupper, hvor sårbare børn og unge kan dele deres problemer med ligestillede. Det drejer sig for eksempel om børn fra misbrugsfamilier og børn med psykisk syge forældre. Desuden er der givet 40 millioner kroner til en såkaldt 24-timers kontaktordning, hvor børn og unge med problemer kan få støtte af en rådgiver inden for 24 timer. /ritzau/