Ny storsejr til JSI

JERSLEV:Med to scoringer inden for kampens første tre-fire minutter - og yderligere et par oplagte målchancer - satte Jerslev-Sterups serie 5 i fodbold sig på kampen ude mod Vestbjerg fra første dommerfløjt. Det var Jan Jensen med et hovedstødsmål og Michael Olsen der banede vejen for en sikker JSI-sejr på hele 8-3. Efter chokstarten vendte billedet imidlertid, idet det ikke blot lykkedes Vestbjerg at få udlignet til 2-2, men også at bringe sig foran 3-2 - alle tre scoringer faldt i situationer, hvor JSIs forsvar var i gavehumør, og ikke fik ekspederet bolden væk fra farersonen. 10 minutter før pausen fik Morten Sloth bragt balance i regnskabet med en udligning til 3-3. I anden halvleg fik JSI lukket af, og herefter var det stort set kun et hold på banen. JSI pressede i den grad hjemmeholdet i bund. Vestbjerg havde stort set ikke et eneste regulært forsøg på JSI mål i de sidste 45 minutter. Jesper Jacobsen bragte JSI foran 4-3 i anden halvlegs første minut, hvorefter duoen Martin Olesen og spillende træner Henrik Karlsen på skift tog over, og scorede to gange hver til 8-3. P.S.