Tyverier

Ny stribe af indbrud

Bunken af indbrudssager er blevet lidt større hos Nærpoliti Jammerbugt i Pandrup.

Souschef Flemming Larsen kan melde en ny stribe af indbrud i fritidshuse, hvoraf nogle kan være sket en hel måned tilbage men altså først er blevet opdaget og anmeldt nu. Det drejer sig blandt andet om fritidshuse på Hunetorp Klitvej og flere steder i Rødhus, herunder på Strandfogdensvej og Rødhus Skolevej. I weekenden var der indbrud i en privat institution på Tranum Engevej. Her blev der stjålet syv-otte bærbare computere, en fladskærm og et pengeskab, hvori der blev opbevaret medicin.