Ny strid om Iran-politikken

Udenrigspolitik 8. september 2004 06:00
BRUXELLES: Striden om Irans suspekte atomprogram er ved at blusse op igen, og bag kulisserne ser EU-landene ud til at være mere internt splittede end nogensinde. Spørgsmålet om en fælles udenrigspolitik trænger sig på, fordi FN-organet Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) fra 13. september på basis af nye foruroligende rapporter tager emnet op. For de 25 EU-lande er sagen ekstra prekær, fordi EU sidste efterår, i kølvandet på uenigheden om Irak-krigen, begav sig ud på en højprofileret fælles udenrigspolitik, der betyder, at EU's holdning er karakteriseret af udpræget samarbejdsvilje over for styret i Teheran. Problemet er, at EU's udstrakte hånd ikke har virket. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) noteret sig ikke nogen væsentlig intern uenighed om Iran, men anonyme diplomater sagde efterfølgende til nyhedsbureauet AFP, at EU vitterlig er i vildrede. /ritzau/
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...