Ny sygehuspræst klar til opgaverne

Steen Rughave indsat i embedet søndag

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:- Tag godt imod jeres nye præst. I har ventet længe, men I har været tålmodige, sagde provst Yvonne Nielsen Alstrup, da hun i går indsatte Brønderslev-Serritslev Provstis nye præst, Steen Rughave, i Brønderslev Ny Kirke.

Yvonne Nielsen Alstrup udtrykte håb om, at der nu må falde ro over kirkelivet i Brønderslev

Steen Rughave skal bruge 25 procent af sin tid som præst for Brønderslev Psykiatriske Sygehus.

Yvonne Nielsen Alstrup sagde, at det er vigtigt med dialog mellem præst og menighed.

- Brug jeres præst. Ikke kun til gudstjeneste, men også ved andre lejligheder, sagde hun.

- At blive indsat den første søndag i advent er noget ganske særligt. Det er her, det nye kirkeår begynder, og det er her der sker en masse nye ting, sagde hun.

Efter indsættelsen var der klapsalver fra kirkegængerne.

Det var Steen Rughave, der forestod dagens prædiken fra talerstolen, og det var denne del af gudstjenesten, der blev ramt af teknisk svigt.

I forbindelse med indsættelsen ankom provster og præster i samlet procession. Foruden provst Yvonne Nielsen Alstrup og sognepræst Steen Rughave deltog præsterne Thomas Uth og Gitte Lykke Andersen, tidligere provst Ole Skovgaard Sørensen samt de tre forældrepar, der skulle have barnedåb.

Det var Gitte Lykke Andersen, der forestod de tre barnedåb, og alle tre børn fik et dåbslys.

Teknikken svigtede Steen Rughaves prædiken, og en stor del af kirkegængerne kunne ikke høre præstens første prædiken i kirken.

Kirketjener Henrik Kristoffersen måtte fra kirkens kor beklage det, han kaldte et teknisk kommunikationsbrist.

Fejlen kunne ikke rettes under gudstjenesten, men fejlen er fundet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.