Ny sygeplejeklinik i Sindal

Det er nu muligt efter henvisning at aftale tid

Sygeplejerske Lisette Korsholm (th) viser på Charlotte Bundgaard, at der også kan skiftes forbindinger på klinikken.Foto: Niels Helver <i>Niels Helver</i>

Sygeplejerske Lisette Korsholm (th) viser på Charlotte Bundgaard, at der også kan skiftes forbindinger på klinikken.Foto: Niels Helver Niels Helver

SINDAL:I fredags kunne Hjørring Kommune slå dørene op for en helt ny sygeplejeklinik på Aktivitetscentret i Sindal. Det blev behørigt fejret med en reception, hvor alle interesserede var velkommen.

Lederen af klinikken, sygeplejerske Lisette Korsholm, bød velkommen og klippede den røde snor, og herefter var der mulighed for at se den lyse og moderne klinik.

Sygeplejeklinikken er én af de 10 klinikker, der nu findes i primærsygeplejen i Hjørring Kommune. Målet med klinikken er, at borgere med ophold i Hjørring Kommune kan få tilbudt en mere fleksibel sygepleje end tidligere.

Det er nu muligt efter henvisning at aftale tid til et besøg på sygeplejeklinikken på Markedsgade, hvor sygeplejersken blandt andet kan skifte forbindinger, give indsprøjtninger og dosere den medbragte medicin. Dette giver en større frihed for den enkelte borger, at man er fri for at sidde hjemme og vente på sygeplejersken. Behovet for sygepleje kan derfor bedre passes ind i den almindelige hverdags gøremål.

Den nye klinik erstatter ikke den kendte ordning med besøg af hjemmesygeplejersken i eget hjem, men er et supplement til den eksisterede sygepleje.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.