Ny Tb-undersøgelse på vej i Thisted

Ungdomsuddannelser 8. oktober 2002 08:00

THISTED: Samtlige elever og lærere på Thisted Gymnasium & HF-kursus - i alt ca. 700 personer - skal nu undersøges for mulig smitte med tuberkulose. Det besluttede embedslægerne i Viborg Amt i går, oplyser DR Midt&Vest. I sidste uge fik to elever konstateret den farlige lungesygdom i udbrud, mens yderligere knap 30 elever er blevet smittet, men ikke har sygdommen i udbrud. Embedslægerne ønsker fuldt overblik over situationen - og derfor vil Lungemedicinsk Klinik på Skive Sygehus nu undersøge resten af gymnasiets elever og hele lærerstaben. - Vi er nødt til at indkredse de muligt smittede. Og på baggrund af de fund, vi allerede har konstateret, så har vi taget beslutningen om at undersøge hele gymnasiet, siger embedslæge Flemming Stentz. Undersøgelsen ventes at være færdig på fredag. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...