Thisted

Ny thybo klar til Liege-Bastogne-Liege

18-årige Jonas Vingaard, Hillerslev, med i den belgiske forårsklassiker lørdag

Jonas Vingaard klar til den belgiske forårsklassiker Liege-Bastogne-Liege. Privatfoto

Jonas Vingaard klar til den belgiske forårsklassiker Liege-Bastogne-Liege. Privatfoto

THISTED:Både i 2012 og 2013 vandt Michael Valgren den belgiske cykelklassiker Liege-Bastogne-Liege for U23 ryttere. Nu skal en ny thybo forsøge at gøre ham kunsten efter. Det er den 18-årige Jonas Vingaard fra Hillerslev.

Han er med, når starten på løbet går i morgen.

- Det bliver mit hidtil største løb, fortæller Jonas Vingaard, som tidligere har kørt i både Schweiz og Luxembourg.

- Jeg er glad for, at jeg har fået chancen for at køre løbet, men man skal ikke forvente det helt store rent placeringsmæssigt. Det er et hårdt løb i et område med mange bakker. Desuden er det min første sæson som senior. Mange af de andre i løbet er ældre og mere erfarne, fortæller Jonas Vingaard.

Han kører for Odder Cykel Klub, fordi han her fik den bedste aftale. Ved løbet i Belgien i morgen kører han for holdet ABC, som er et sjællandsk hold med seks ryttere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.