Brønderslev

Ny tilbud ved graven

En diskret hjælper træder til

Brønderslev Kirkegård kan nu tilbyde diskret, teknisk hjælp, når kisten skal sænkes i graven. Thomas Huulgaard forklarer, at nedsænkningsassistenten er et hjælpemiddel til de pårørende. 	Foto: Henrik Louis

Brønderslev Kirkegård kan nu tilbyde diskret, teknisk hjælp, når kisten skal sænkes i graven. Thomas Huulgaard forklarer, at nedsænkningsassistenten er et hjælpemiddel til de pårørende. Foto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV:Brønderslev Kirkegård kan nu tilbyde diskret, teknisk hjælp til de pårørende, når de skal tage afsked med deres kære ved graven.

Hidtil har de pårørende sænket kisten i graven ved hjælp af fire reb fastgjort i hvert hjørne af kisten. Og det kræver gode kræfter. Men frem over kan efterladte få teknisk hjælp til den tunge opgave.

Det nye tekniske hjælpemiddel kalder kirkegårdens medarbejdere for en kistenedsænkningsassistent - og foreløbig er den mekaniske assistent på prøve.

Når graven er gravet, monteres en stålramme omkring gravens kant. To kraftige remme er udspændt på tværs af stålrammen, og kisten placeres på remmene. Med et tryk på en knap, nedsænkes kisten langsomt i graven.

- Dem der skal sænke kisten i graven, er selvfølgelig berørte af situationen. Og nogle har simpelthen ikke kræfterne. Det her er en hjælp til de efterladte, og den sikrer en værdig afsked. Det giver en tryghed, forklarer kirkegårdsassistent Thomas Huulgaard.

Nedsænkningsassistenten kan benyttes i kombination med rebene, hvis de pårørende ønsker det.

- Hermed kan de pårørende fortsat - symbolsk - sænke kisten, tilføjer Thomas Huulgaard.

I Danmark er det tekniske hjælpemiddel endnu forholdsvis ukendt, og nedsænkningsassistenten har foreløbig kun været benyttet ved få lokale begravelser i Brønderslev.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst