Ny titelkamp til Frederikshavn
Boksepromotoren Sauerland har fundet en ny kamp til stævnet i Arena Nord.

Patrick Nielsen skal forsvare sit IBF Junior mellemvægts VM-bælte. Foto: Michael Koch
Det blev en uheldig udgang, da hovednavnet Cecilie Braekhus måtte melde afbud til Nordic Fight-stævnet i Frederikshavn - et stævne, hvor der var ventet mange norske tilskuere til titelkampen. Men den tyske promotor Nisse Sauerland har handlet hurtigt og kan nu præsentere to titelkampe til stævnet, Patrick Nielsens kamp mod Gaston Alejandro vega bliver stadig hovedkamp, men det er nu også lykkedes at hive en EM-kamp mellem James DeGale og Cristian Sanavia til Arena Nord. En kamp, der præsenteres i samarbejde med det italienske Promotor-team Ground Zero.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.