Ny træner i Strandby-Elling

Fodboldspillerne får ny mand ved roret.

34-årige Lars Krogsgaard har overtaget jobbet som træner for fodboldseniorerne fra Strandby-Elling IF. Lars Krogsgaard er en god bekendt i SEIF, hvor han har spillet adskillige kampe, såvel som fodbold- og håndboldspiller. På SEIF's førstehold i fodbold er han noteret for 159 kampe, og det er tanken, at han skal være spillende træner. Lars Krogsgaard har også spillet fodbold i FfI og i Kvissel IF. Han afløser Per og Rune Knudsen på trænerposten i SEIF.