Pandrup

Ny træner til Jetsmark IF

PANDRUP:Jetsmark Idrætsforening har ansat Bo Svensson som træner for klubbens serie 2 hold for sæsonen 2007. 44-årige Bo Svensson er uddannet pædagog og har primært spillet i AAB. Han har altid haft målmandsposten og spillet på danmarksserien med enkelte divisionskampe. Han har været ungdomstræner, dametræner, seniortræner og målmandstræner. - Målmandstræningen vil også blive en del af trænergerningen i Jetsmark, da Bo Svensson udover at træne serie 2 også skal træne målmændene i seniorafdelingen, oplyser Finn Larsen fra JIF’s bestyrelse. Den kommende sæson kan serie 2 i øvrigt se frem til at blive forstærket med seks talentfulde spillere, der i øjeblikket spiller som ynglinge men som rykker op som seniorspillere i den kommende sæson. - Der venter derfor Bo Svensson et spændende arbejde med at videreudvikle dem sammen med cheftræner Henning Pedersen. Vi tror på et godt hold med en god blanding af ungdom og rutinerede spiller, oplyser Finn Larsen.