Ny trænerduo til Brønderslev IF

Kim Nielsen, 34 år, bosat i Vester Hassing, afløser Steen Refsgaard som ny førsteholdstræner i Brønderslev Idrætsforening.

Kim Nielsen skal være træner i Brønderslev. Arkivfoto

Kim Nielsen skal være træner i Brønderslev. Arkivfoto

- Steen Refsgaard har efter eget ønske valgt at stoppe efter tre års trænergerning i BI. Steen Refsgaard har arbejdet målrettet med udviklingen af især de mange unge seniorspillere i BI's seniorafdeling, og i BI har vi været glade for samarbejdet, siger BI-formand Kim Glad Andersen. Kim Nielsen har stor erfaring som aktiv spiller, og har optrådt som målmand hos Nørresundby. Her har han spillet 197 kampe på 2. divisions og danmarksserie niveau), I Jetsmark/Blokhus har han medvirket til at spille holdet op i 2. division. Desuden har han spillet på Aars' jyllandsseriehold og danmarksseriehold, og den aktive karriere sluttede i Aalborg KFUM. Trods sin unge alder har Kim Nielsen allerede fungeret som træner i en række klubber. Han har været målmandstræner i BI og Aalborg KFUM. - Efter at Kim Nielsen havde fungeret som målmandstræner i tre år, blev han for alvor grebet af trænergerningen, og søgte nye udfordringer som holdtræner. Samtidig påbegyndte han sin træneruddannelse. Efter et par sæsoners erfaring med de ældste ungdomsårgange tager Kim Nielsen med ansættelsen i BI springet op i seniorrækkerne - en opgave som det tydeligt mærkes, at Kim Nielsen brænder for. - Kendetegnende for Kim Nielsen som træner er, at han er udadvendt, arbejder struktureret - og præget af stor gejst og glæde - samtidig med at der stilles krav til holdets fortsatte udvikling. Kim søger efter at etablere en god træningskultur og udvikling hos den enkelte spiller. Vindermentalitet er ligeledes et tema, som Kim har fokus på. Kim Nielsen siger: - Jeg er meget glad for, at have lavet en aftale med Brønderslev. Jeg ser et stort potentiale i klubben og spillerne. Jf. de samtaler jeg har haft med BI's sportslige udvalg, oplever jeg en klub som vil fremad, og er med på nytænkning. Jeg glæder mig meget til at starte op d 21. januar med BI's dygtige fodboldspillere. - Kim Nielsen søger en optimal start i BI, og har overbevist BI om løsningen med at tilknytte en assistenttræner, som også kan deltage som aktiv spiller i kampene. - Jeg anser BI's hold som værende meget talentfuldt, men måske savner holdet lidt rutine, siger Kim Nielsen. BI har derfor lavet aftale med Rasmus Hasselriis, som Kim Nielsen blandt andet arbejdede sammen med i Aalborg KFUM. - Rasmus Hasselriis kan således lære fra sig - både på og udenfor banen, og fungere som Kim Nielsens forlængede arm. Rasmus Hasselriis er 35 år gammel, bosat i Aalborg. Rasmus' aktive karriere omfatter bl.a. ca. 100 divisionskampe i NB og FC Nordjylland. Derudover et stort antal kampe på danmarksserie niveau for bl.a. NB og Aalborg KFUM.