Lokalpolitik

Ny trænere i HB og Viking

} SÆSONSTART: Både Hadsund Boldklub og Viking i Als indleder lørdag eftermiddag udesæsonen for seniorerne, og det bliver med en række nye trænere ved roret. Førsteholdet i Hadsund, der i år spiller i serie 1, fortsætter med Thomas Max Hansen som indpisker, men andetholdet i serie 4 starter op med Martin Sander Rasmussen. I Als er der også nye folk i front. Her har man valgt et team bestående af Lars Nørgaard og Jesper H. Overgaard, begge med en fortid i HB. I Skelund, hvor førsteholdet fortsætter i serie 2, indledes sæsonen i begyndelsen af februar, og her fortsætter man med Thomas Bonderup. Vikings seniordamer i jyllandsserien skal i år trænes af Finn Mikkelsen. John Haldager skal tage sig af Vikings herrejunior og ynglinge, og Jan Gerts har påtaget sig hvervet som træner for damejuniorerne i ASV-samarbejdet. Havneudvikling begrænses } BREMSET: Mens havneområdet på og umiddelbart omkring den tidligere Østhimmerlands Tømmerhandel ventes at blive hjemsted for både boliger og erhverv, skal udviklingen ikke omfatte områder længere væk. Det mener i hvert fald politikerne i kommunens økonomiudvalg, der har bremset en lokal revisionsvirksomhed i at etablere sig på Strandvejen. Forvaltningen havde i første omgang vurderet, at det ikke stred imod kommuneplanens bestemmelser. Men i økonomiudvalget ser man anderledes på sagen. - Det er et særdeles attraktivt boligområde, og det ønsker vi at bevare. Der skal ikke etableres virksomheder med øget trafik til følge, siger borgmester Karl Christensen.