Frederikshavn

Ny tribune på Isstadion

Iscenter Nord skal have flere siddepladser til Erhvervsklubbens medlemmer. Det er nødvendigt for at imødekomme presset. Erhvervsklubben satser tæt ved 1,5 million kroner i projektet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Isstadion Nord. Her skal den ny tribune være

FREDERIKSHAVN:Projekt tribune har været længe undervejs. Lidt for længe, mener mange. Men der er en god grund til, at det har trukket ud med at få gennemført projektet. Man har nemlig skullet sikre, at isen kunne bære. Det er ganske vist ikke planen, at tribunen skal have fæste på isen, men materialerne, skal jo ind i hallen - og det er tungt. - Tribunen kommer i en slags samlesæt og skal fragtes ind på en gang. - Derfor har vi skulle afklare om isen kunne bære 10 ton - og det har vi haft et ingeniørfirma til at regne på. Det siger formanden for Erhvervsklubben, ejendomsmægler Hans Skovgaard. Ventetiden ovre Men nu er ventetiden ovre. Ingeniørfirmaet har sagt god for isens bæreevne og på mandag går det løs. - Vi forventer, at monteringen vil tage en 14-dages tid, og så skulle alt gerne være på plads til en ny istid med bedre pladser til erhvervsklubbens medlemmer, siger Hans Skovgaard. Erhvervsklubben investerer tæt ved 1,5 millioner kroner i den nye tribune. For at sikre gennemførelsen vil der ske en række ændringer i mulighederne for at deltage i det offentlige skøjteløb. Det gælder alle de normale dagstids-åbninger, som er lukket ned frem til 26. januar. Her forventes det, at tribunen under alle omstændigheder er på plads og taget i brug. Mangler sæder Baggrunden for etableringen af tribunen langs den ene langside er, at der mangler siddepladser til Erhvervsklubbens mere end 300 medlemmer. - Som det er i øjeblikket kan vi ikke tilbyde alle medlemmerne en siddeplads. Og det er ikke godt nok. - Derfor har vi været nødt til at træffe beslutningen om denne investering, siger Hans Skovgaard. Den nye tribune kommer til at rumme 100 siddepladser. Det betyder at den ikke bliver særlig dyb - lige med undtagelse af der, hvor speakerboksen befinder sig. Her bygges der nemlig længere ud, således at der kan blive plads til en ordentlig tv-platform. - Hidtil har tv-holdene haft plads i Erhvervsklubbens tribune, men det har længer været et ønske at få dem flyttet et andet sted hen. - Derfor griber vi nu chancen for skaber en egentlig tv- platform til brug for de indslag, der kommer fra vore kampe, siger Hans Skov- gaard.