København

Ny tvivl om Jeppe Nybroes gidselhistorie

Der er ingen beviser for, at Nybroe blev holdt som gidsel af Islamisk Stat, siger kilde

Der sås atter tvivl om Jeppe Nybroes gidselhistorie. Foto: Scanpix

Der sås atter tvivl om Jeppe Nybroes gidselhistorie. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:Oplysningerne i Jeppe Nybroes nye bog, ”Kidnappet”, om, at det skulle være Islamisk Stat (IS), der stod bag bortførelsen af den danske journalist og hans libanesiske kollega, Rami Ayesha, i Libanon i 2014 afvises ifølge Jyllands-Posten af en kilde med tæt kendskab til forhandlingsprocessen.

- Der er absolut ingen beviser, intet i omstændighederne, der bekræfter Jeppe Nybroes påstand om, at det skulle være ISIL (Islamisk Stat i Irak og Syrien, red.), siger Ayman Mhanna, direktør i den libanesiske organisation Samir Kassir Foundation i Beirut i et interview med Jyllands-Posten.

Var stort set ikke til stede

Ifølge flere kilder blandt de syriske oprørere og nødhjælpsarbejdere i Arsal i Libanon, som Jyllands-Posten har talt med, var ISIL stort set ikke til stede i Arsal på det tidspunkt i februar 2014, da bortførelsen fandt sted.

De blev først dominerende et halvt år efter, at Jeppe Nybroe var blevet løsladt.

- På det tidspunkt i februar 2014, var der ikke nogen i Qalamoun eller Arsal, der havde svoret troskab til ISIL, siger Ayman Mhanna, hvis organisation, som er opkaldt efter en myrdet libanesisk journalist, arbejder med at beskytte journalister i regionen.

Bog udsat for hård kritik

I denne egenskab var han jævnligt i kontakt med forhandlerholdet, hvis medlemmer og sammensætning Jyllands-Posten af hensyn til fremtidige gidselsituationer ikke vil afsløre.

Jeppe Nybroes nyudgivne bog ”Kidnappet” om de 28 dage i fangenskab har været genstand for kritik. Især på grund af undertitlen: ”I islamisternes fangehul”.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.