Hele landet

Ny type vej forvirrer trafikanter

2 minus 1 veje skal skabe mere tryghed i trafikken. Men trafikanterne er i tvivl om, hvordan de skal bruge vejen.

Trafikanter skal lære at færdes på 2 minus 1 veje. Arkivfoto: Hans Ravn
Trafikanter skal lære at færdes på 2 minus 1 veje. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:42

HELE LANDET: En ny type vej har de senere år vundet indpas rundt om i Danmark. 2 minus 1 hedder vejtypen, hvor der kun er et spor til bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger.

Vejen har stiplede linjer i begge sider og en kørebane på midten. Dermed slipper man for ekstra udgifter til at etablere cykelsti og fortov.

- Det, der gør vejen mere tryg at færdes på er, at kantbanerne er ekstra brede, så der er bedre plads til cyklister og fodgængere. Kantbanerne kan også bruges som vigeareal, når to biler møder hinanden, forklarer Marianne Foldberg Steffensen, der er leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet.

Skaber forvirring

Som udgangspunkt skulle vejtypen styrke trafiksikkerheden, især for de bløde trafikanter, men det er ikke alle, der har lært, hvordan man gebærder sig på den nye vej.

- Vi støder tit på, at folk er lidt forundret over, hvordan man skal navigere på den vejtype. Fordi den trafiksikkerhedsmæssigt fungerer så godt, som den gør, så har vi kastet os over at informere om, hvordan den fungerer, og hvordan man skal køre på den, siger Marianne Foldberg Steffensen til Berlingske.
Til formålet har Vejdirektoratet lavet en video, som du kan se her.

Lavere hastighed

Vejdirektoratet har undersøgt 87 strækninger fordelt på 32 kommuner landet over.

Generelt er kommunerne tilfredse med, hvordan 2 minus 1-vejene fungerer, og flere steder har man oplevet, at bilisterne kører med lavere hastighed på strækningen.

I Nordjylland er der blandt andet etableret 2 minus 1-veje på Østervej i Tversted, Rubjergvej ved Lønstrup og kortere strækninger på Skibsbyvej og Spangkærvej i Hjørring.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden