Aalborg

Ny uddeler glad for Gærum

- Fantastisk sammenhold, siger Per Østergaard

Den nye uddeler Per Østergaard er begejstret over opbakningen i Gærum. Foto: Carl Th. Poulsen

Den nye uddeler Per Østergaard er begejstret over opbakningen i Gærum. Foto: Carl Th. Poulsen

- Jeg har været i COOP, siden jeg var 13 år, og jeg har aldrig oplevet sådan en entusiasme og opbakning. Det siger 29-årige Per Østergaard, der siden 8. november har været uddeler i Dagli'Brugsen i Gærum. Per Østergaard kommer fra en stilling i Brugsen i Løkken og har nu bosat sig i Sæby. Han er udlært i Hjallerup, og jobbet i Gærum er hans første som uddeler. - Jeg har været souschef i COOP's afdelinger i Aalborg, Løkken og Frederikshavn, men her i Gærum er jeg virkelig tæt på kunderne. En hjælpende hånd - Byens aktivitetsudvalg er altid klar til at give en hjælpende hånd. Forleden tirsdag aften mødte de op og vaskede alle bundhylderne i butikken. Det er frivillig arbejdskraft, der fritager personalet for den slags. Det har jeg aldrig oplevet før, siger Per Østergaard.

Forsiden