Brønderslev

Ny uddeler i Ingstrup Brugs

} VAGTSKIFTE: 1. september er der vagtskifte i Lokalbrugsen i Ingstrup. Brugsuddeler Niels Erik Nielsen har valgt at stoppe efter 19 år på posten. Ny uddeler bliver den 30-årige Flemming Andersen, som er bosiddende i Brønderslev. Han kommer fra en stilling som førstemand i Gjøl Brugs. Formanden for Lokalbrugsen Børge Larsen oplyser, at uddelerskiftet markeres i butikken søndag formiddag, hvor gamle og nye kunder kan nyde et glas vin og hilse på den nye uddeler samt tage afsked med Niels Erik Nielsen i rollen som brugsuddeler, der har sidste arbejdsdag på mandag. } SEJR: Moseby sad tungt på første halvleg af hjemmekampen mod Gjøl tirsdag aften. Hjemmeholdet skabte mange chancer, men i nettet kom bolden ikke i de første 45 minutter. Fem minutter inde i anden halvleg scorede Mosebys Henrik Bertelsen på et straffespark begået mod Morten Sølvkjær. Med et mål imod sig kom Gjøl bedre ind i kampen, og lagde pres på Moseby, der ikke imponerede i anden halvleg. Men kampens spiller, målmand Morten Christensen, holdt målet rent resten af kampen. Træner Brian Nielsen vurderede, at 1-0 sejren var fortjent trods en dårlig anden halvleg.

Breaking
Oversvømmelser efter dobbelt skybrud
Luk