Ny uddeler i Superbrugsen Thisted

Ole Iversen
Johan Drejer er begyndt som ny uddeler i Superbrugsen i Thisted. Foto: Ole Iversen
1. november 2016 14:56

32-årige Johan Drejer er begyndt som ny uddeler i Superbrugsen i Thisted. Han er en ægte brugs-mand. - med job i mange brugser.

- Jeg begyndte som 13-årig i Roslev og blev der i 10 år. Derefter gik vejen omkring job i andre brugser: To år Superbrugsen i Skive som afdelingsleder, tre år i Kvickly Struer, først som afdelingsleder, senere souschef. Så gik turen til Kvickly i Skive, hvor jeg var souschef i fire år. Efter en kort periode i en Brugs i Nørresundby dukkede jobbet som uddeler i Thisted op, siger Johan Drejer.

Den nye chef i butikken i Thisted var i fuld gang fra dag et 1. november.

- Det er en udviklet og veldrevet butik jeg tager over. Jeg har ikke planer om de store ændringer. Derimod vil jeg gøre det endnu mere tydeligt at butikken adskiller sig fra andre dagligvarebutikker med: bager, slagter og delikatesse afdelinger, slutter Johan Drejer, der er bosat i Roslev og hver dag tager turen til Thisted.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...