Ny udstilling i Galleri Kino

Mona Elisabeth Pedersen, Aalborg, udstiller i Galleri Kino. Udstillingen kan ses til midt i oktober.

Mona Elisabeth Pedersen: Jeg maler mine billeder på lærred. Lader mig inspirere af de motiver, jeg finder, fortrinsvist i naturbøger og blade. Egne fotografier kan indgå i billedet. Jeg omskaber det eksisterende billede og tilføjer nyt, hvorved der skabes et helt nyt billede. Foto: Erik Sahl

Mona Elisabeth Pedersen: Jeg maler mine billeder på lærred. Lader mig inspirere af de motiver, jeg finder, fortrinsvist i naturbøger og blade. Egne fotografier kan indgå i billedet. Jeg omskaber det eksisterende billede og tilføjer nyt, hvorved der skabes et helt nyt billede. Foto: Erik Sahl

Hun er oprindelig uddannet lærer og kunstterapeut, nu psykolog og kunstner. Siden 1983 har hun interesseret sig for at lave billeder. Først akvarel, senere akrylmaling og collage. Da hun begyndte at lave billeder, måtte hun erkende, at det var en helt ny verden, der åbnede sig. - Jeg begyndte at opdage detaljer i omgivelserne, som jeg før bare var gået forbi upåagtet. Det gav en helt ny oplevelse af sammenhænge, rum og perspektiver. For slet ikke at tale om farver. Verden viste sig at være mere mangfoldig og farverig, end jeg havde drømt om. Jeg gik på opdagelse indenfor farver, former og kompositioner, og lod mig opsluge af at eksperimentere og lege med pensler og palet. Siden gik hun over til at arbejde med collage. I de seneste år har hun bevæget sig over i decoupage, en blandingsteknik mellem collage og oliemaleri. - Jeg maler på lærred. Lader mig inspirere af de motiver, jeg finder, fortrinsvist i naturbøger og blade. Egne fotografier kan indgå i billedet. Jeg omskaber det eksisterende billede og tilføjer nyt, hvorved der skabes et helt nyt billede. Et sådant billede kan ikke planlægges på forhånd – ud over at jeg kan have en idé om hvilket tema, det drejer sig om. Det er som regel altid naturen, der inspirerer mig. Eksempelvis som jeg har oplevet den i Island og Grønland, men også andre steder i verden har givet min fantasi vinger. Har jeg ikke oplevet stedet selv, er det som regel min drøm om stedet, der inspirerer mig.