Ny udstilling peger 120.000 år tilbage i tiden

Kunst 1. juni 2005 06:00

ERTEBØLLE: Efter lang tids forberedelse åbner Stenaldercentret Ertebølle på søndag udstillingen "På sporet af de første mennesker". Ideen er at føre tilskueren 120.000 år tilbage i tiden, længe før der var noget, der hed stenalder. Gennem hulemalerier og redskaber vil udstillingen vise de første menneskers gøren og laden samt deres første religiøse tiltag. Det handler om menneskets udvikling fra urmenneske til et mere skabende og intelligent væsen. Samtidig viser udstillingen jagtens udvikling og hvordan de forskellige dyreracer blev jaget af mennesket. Ligesom der fortælles om urdyrenes opståen og forsvinden, som for en stor dels vedkommende skyldtes klimatiske forandringer. Stenaldercentrets leder Vagn Pedersen har opbygget en hel drypstenshule på 1. sal i centre, og her vil gæsterne blive mødt af en mammut med løftet snabel. Udstillingen åbnes af Søren Virenfeldt, formand for Farsø Kommunes børne- og kulturudvalg. Det sker klokken 11.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...