Aalborg

Ny V-kandidat i Aalborg Østkredsen

Maja Torp afløser Kristian Andersen, der selv har sagt stop

Maja Torp og Kristian Andersen. Privatfoto

Maja Torp og Kristian Andersen. Privatfoto

AALBORG:Den 42-årige kommunale leder Maja Torp er onsdag aften blevet valgt til ny folketingskandidat i Aalborg Østkredsen.

Her afløser hun journalist og kommunikationskonsulent Kristian Andersen, 46, som selv har frasagt sig kandidaturet for at søge nye udfordringer.

Maja Torp er uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet og har siden oparbejdet 16 års erhvervserfaring fra ansættelser i stat, region og flere nordjyske kommuner. Gennem de senere år har hun haft flere lederjobs på det sociale område, og er i dag leder af ca. 60 ansatte i Misbrugscentret, Aalborg Kommune.

Socialpolitikken er da også et af de områder, Maja Torp har tænkt sig at profilere sig på i fremtiden.

- Jeg håber, at jeg kan tilføre nogle kompetencer og nogle nuancer til vores socialpolitiske profil. Jeg kommer med en viden, som jeg selvfølgelig vil benytte mig af.

- Ressourcer, indsatser og normeringer er ikke pr. automatik ensbetydende med kvalitet. Vi skal have meget mere fokus på om indsatserne virker. Vi dokumenterer alt for ofte aktiviteter, men ikke om der er effekt at det, vi gør. Det skal vi ændre - for borgernes skyld, siger Maja Torp.

Maja Torp bor i Gug og er mor til tre.

-osk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.