Ny værdikamp godt i gang

Kongemagt: Vores nuværende grundlov holder en fin balance mellem at pege på kongen som landets formelle overhoved, og at give den faktiske magt til de folkevalgte politikere. Det sker ved, at grundloven tillægger kongen en række beføjelser, som han kun kan udøve i samråd med en minister, som står til ansvar over for folketinget. Det er denne balance, som regeringen ønsker at bryde ved at nedsætte en grundlovskommission med det slet skjulte formål at undergrave kongedømmets autoritet og forandre det til en institution på linje med tivoligarden. Folkekirke: Regeringen ønsker at indføre et kirkeråd, der kan tale på kirkens vegne. Formålet er at skabe et politiserende organ, som vil blive sæde for stridende fraktioner. Samtidig gennemfører man et nyt vielsesritual, som vil støde mange kirkegængere. Desuden vil man tage magt fra menighedsrådene, så man kan nedlægge kirker uden at spørge menighederne. Målet er en folkekirke i strid med sig selv. Medlemsflugt og oprettelse af konkurrerende kirkesamfund uden for folkekirken. Massiv nedlæggelse af nedlæggelse af kirker, og skabelse af en stor areligiøs befolkningsgruppe uden kirkelig tilknytning. Nationalstat: Regeringspartierne er modstandere af nationalstaten. Det er bl.a. derfor de bekæmper folkekirken og kongemagten som udtryk for dansk selvforståelse. Herudover er det regeringens erklærede mål at svække Danmarks selvbestemmelse ved at ophæve vore forbehold mod det retlige samarbejde og forsvarssamarbejdet i EU, samt at udvande euroforbeholdet ved at give EU ret til at bestemme over vores finanslov. Endelig ønsker regeringen at svække nationalfølelsen ved at øge indvandringen. Derfor har den ændret asylreglerne, så asylsøgere kan bo og arbejde uden for asylcentrene efter seks måneder. På den måde får asylansøgerne de facto opholdstilladelse allerede inden deres sag er blevet behandlet, og så bliver det meget svært at gennemføre en udvisning, hvis asylansøgerne alligevel får afslag. USA og NATO: Mange venstreorienterede betragter USA som en imperialistisk magt, der udgør en trussel mod verdensfreden. Derfor ønsker regeringen at ophæve det danske forbehold mod det militære samarbejde i EU. Forbeholdet har nemlig styrket Danmarks engagement i NATO og medført, at vi har deltaget i flere af USA"s krige. En ophævelse af forbeholdet vil omvendt knytte os nærmere til EU, som mangler de militære muskler til at true nogen som helst. Irak-krig: De nuværende regeringspartier var modstandere af Danmarks deltagelse i krigen mod Irak. De vil derfor nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge, hvorfor Danmark gik ind i krigen. Det er fuldstændigt overflødigt, for krigen blev besluttet af folketinget. De nuværende regeringspartier har derfor førstehånds kendskab til beslutningsgrundlaget. Men undersøgelsen kan bruges til at mistænkeliggøre USA og den tidligere regering. Samtidig vil undersøgelsen tappe oppositionen for kræfter, fordi den skal bruge tid på at forsvare sig, og dermed får mindre tid til at kritisere regeringen. Israel: Israel er på en gang en nationalstat, en stat med et religiøst grundlag, der ligner kristendommen, og en nær allieret af USA. Derfor repræsenterer Israel alt det, som regeringspartierne afskyer. Regeringen vil derfor arbejde for, at EU svækker Israel ved at foretage en ensidig anerkendelse af en palæstinensisk stat. Sundhedsvæsen: Regeringen har ophævet skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer for at presse brugerne til at opsige disse forsikringer. Det er ikke lykkedes endnu, men hvis det sker, kan de private hospitaler miste op til 1 mia. kr. Det vil i så fald give et voldsomt pres på de offentlige hospitalers kirurgiske og medicinske afdelinger. Alligevel tilføres disse afdelinger ikke så meget som en eneste krone ekstra. I stedet vil regeringen udvande ventetidsgarantien, således at ventelisterne vil stige alarmerende. Det angivelige formål er at kvæle privathospitalerne, og så er man tilsyneladende ligeglad med, at flere mennesker vil dø, medens de venter på at blive behandlet. Bilisme: Regeringen vil indføre en betalingsring omkring København for at få bilisterne til at tage offentlige transportmidler. Samtidig vil man give omegnskommunerne lov til at hæve parkeringsafgifterne, så det ikke kan betale sig at stille bilen og tage tog eller bus. Forslaget er altså tænkt som ren chikane mod bilisterne. Protesterne har dog været så højlydte, at regeringen for nærværende ikke vil hæve parkeringsafgifterne i omegnskommunerne. Samtidig har regeringen hævet fartbøderne og planlægger at opstille 500 automatiske fartfælder med det formål at gøre det endnu dyrere at være bilist. Man må derfor konkludere, at vi aldrig har haft en regering, der er så ideologisk som den nuværende.