Ny værnepligt er en rekrutteringssucces

En eventuel afskaffelse af værnepligten vil gøre det svært for forsvaret at hverve folk nok til de internationale opgaver

Hver tredje af de værnepligtige, som tegner kontrakt med forsvaret, ønskede i første omgang ikke engang at aftjene værnepligt. De er blevet tvunget i tjenesten, men gennemgår i løbet af værnepligten en markant holdningsændring. Efter kun fire måneder i trøjen beslutter de sig for at fortsætte på den såkaldte reaktionsstyrkeuddannelse. Fra at være blevet tvunget til at skulle aftjene værnepligt på en fredelig dansk kaserne i fire måneder, går disse unge altså til frivilligt at tage med forsvaret til krigshærgede områder som Irak og Kosovo. Den nye værnepligt bliver enstemmigt udråbt som en rekrutteringssucces, men alligevel er dens fremtid uvis. Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne går ind for at afskaffe værnepligten, men ønsker samtidig, at Danmark skal fordoble antallet af soldater på missioner under FN og NATO. To ambitioner, som det kan blive svært at forene. Kontroløvelse Kraftvarmeværket i Holstebro er omgivet af pigtrådsspærringer. Det er rammen om den afsluttende kontroløvelse i bevogtning for de værnepligtige ved Jyske Dragonregiment på en blæsende søndag i maj. En gruppe hjemmeværnsfolk er klædt ud og agerer utilfredse civile foran en kæde af værnepligtige i kamuflage uniformer. Der opstår hurtigt tumult og en stor gruppe af værnepligtige med sorte benskinner, blå hjelme med visir og gennemsigtige skjolde tropper op og danner nu kæde. Det hidser kun demonstranterne endnu mere op. De begynder at kaste affald og tomme dåser mod muren af skjolde. Efter en regulær brydekamp er der igen ro ved indkørslen til kraftvarmeværket. Inde bag støvhvirvlerne og afspærringerne hviler en soldat sig op ad en mur. "Esbjerg" står der på navneskiltet i velcrobånd på hans bryst. Bag det beskidte ansigt og de trætte øjne gemmer sig en af de "omvendte". For fire måneder siden var han tømrersvend og havde det godt. - Militæret sagde mig ikke noget, bekræfter 22-årige Anders Nissen. Positiv ånd Den gruppe, Anders Nissen tilhører, udgør en tredjedel af alle de værnepligtige, som vælger at fortsætte i forsvaret, og det er noget, som får selv inkarnerede modstandere af værnepligten til at nikke anerkendende. - Det er flotte tal, og noget af en appelsin i forsvarets turban, erkender Ronnie Hansen, som er talsmand i Værnepligtsrådet, der varetager de værnepligtiges interesser, og helst ser værnepligten helt afskaffet. Han mener, at den høje hvervningsprocent skal tilskrives den positive ånd, der er omkring værnepligten, fordi den er helt ny og meget kort. - Det er typisk først omkring den fjerde måned, at de værnepligtige mister interessen, så det er tydeligt, at folk generelt er mere tilfredse nu, siger Ronnie Hansen. Spænding og oplevelser trækker Forsvarets egne undersøgelser peger på, at det ofte er lønnen under udsendelse, der er tillokkende. Men militærsociologen Henning Sørensen vurderer, at der generelt er kommet mere prestige i at være udsendt med forsvaret. Han har forsket på området i mere end 25 år i både ind og udland. Udover prestigen, er det hans opfattelse, at de unge søger spænding og oplevelser. - De vil gerne rive et år ud af kalenderen, og lønnen spiller ikke den store rolle i første omgang. Forsvaret er begyndt at henvende sig til den samme målgruppe som hjælpeorganisationerne. Der er en ånd omkring det, der siger, at her kan du gøre en forskel, siger Henning Sørensen. Hvis den danske styrkes mandat bliver forlænget endnu engang, skal Anders Nissen til Irak i februar 2006. En beslutning, som er taget i samråd med kæresten. - Det er ikke lønnen, som trækker. Jeg vil gerne ned og forsøge at hjælpe borgerne i Irak, og så bliver det da spændende at komme ned og opleve en kultur, der er så fremmed, fortæller Anders Nissen om begrundelserne for udlængslen. På kasernen i Holstebro blev Anders Nissen allerede efter den første måned overbevist om, at militæret alligevel var noget for ham: - Jeg har aldrig været spejder eller noget, men det var ret fedt at komme ud at sove i skoven og i det hele taget blive presset. Man finder jo ud af, at man kan lidt mere, end man lige regner med.Værnepligtens fremtid stadig usikker Når det gælder rekruttering, er den nye værnepligt en succes. Forsvarets målsætning er at øge hverveprocenten til reaktionsstyrkerne fra 12 til 15 procent. Den målsætning er opnået og mere til. Omkring 16 procent af det første kuld på den nye værnepligt fortsætter på reaktionsstyrkeuddannelsen. Hos forsvaret og partierne bag forsvarsforliget er der god grund til tilfredshed. Men værnepligtens fremtid er stadig uvis, fordi to af forligspartierne, S og R, går ind for en afskaffelse, og den nye værnepligt skal evalueres allerede ved udgangen af 2006. - Det er svært at se, at den nye værnepligt giver mening som andet end en udvikling mod en afskaffelse, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, lektor og forsvarspolitisk ekspert ved Københavns Universitet. En tredjedel af de soldater, som forsvaret hverver til reaktionsstyrkerne, er folk som Anders Nissen, som forsvaret ikke ville være kommet i nærheden af uden værnepligten. Mikkel Vedby Rasmussen er ikke i tvivl om, at en afskaffelse af værnepligten vil skabe rekrutteringsproblemer på kort sigt, men han afviser ikke, at man på længere sigt måske vil kunne nå op på det nuværende niveau: - Det er givet, at der vil opstå rekrutteringsproblemer i en overgangsfase, men samtidig er det jo også en cost benefit vurdering. Ved en afskaffelse kan man frigøre midler til reklamekampagner i stedet. Men reklamekampagner har ikke altid den ønskede virkning. - Britiske undersøgelser viser, at reklamekampagner ikke har særlig stor effekt på rekrutteringen, og alle de vesteuropæiske lande, som er gået væk fra værnepligten, har oplevet rekrutteringsproblemer i større eller mindre grad, påpeger militærsociologen Henning Sørensen. Han er overbevist om, at det samme vil ske i Danmark, hvis værnepligten afskaffes.Ingen klar udmelding Det Radikale Venstre går ind for et stærkt dansk engagement i FN og NATO missioner, men er samtidig modstandere af værnepligten. Partiets forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen, mener stadig, at det er muligt at leve op til ambitionen om at fordoble antallet af udstationerede danske soldater, hvis værnepligten afskaffes. Han vil dog ikke garantere en afskaffelse, hvis regeringsfarven skifter ved næste valg. - Det har hele tiden været vores holdning at afskaffe værnepligten. Vi skylder dog at give den nye værnepligt en chance, og så må vi tage bestik af situationen derfra, men vi har da stadig det principielle standpunkt, at vi ønsker værnepligten afskaffet, udtaler Morten Helveg Petersen, som dog glæder sig over den nye værnepligts positive rekrutteringstendenser. Rekrutteringsproblemer i udlandet De lande med rekrutteringsproblemer, Henning Sørensen referer til, er Spanien, Portugal, Frankrig, Belgien og Holland, som alle er gået væk fra værnepligten inden for de seneste ti år. I Holland skippede de værnepligten i 1997. - Der var massive rekrutteringsproblemer i de første år, og det resulterede i, at man sænkede minimumsstandarden for personellet til et uacceptabelt lavt niveau. Selv om det er bedre nu, så vil det altid være svært at rekruttere til en professionel hær, fordi man så konkurrerer direkte og på lige vilkår med erhvervslivet, forklarer Jan van der Meulen, forsvarsekspert ved Netherlands Institute of International Relations. Erfaringerne fra Holland viser også, at reklamekampagner ikke gør det alene. Det hollandske forsvar har derfor oprettet et særligt program for unge omkring 16-17 år. - De unge binder sig ikke til noget, men modtager undervisning af forsvaret og kommer med på nogle ugelange ture, hvor de sover i bivuak og prøver soldatertilværelsen af, forklarer Jan van der Meulen. Han oplyser, at mange af de hollandske unge faktisk melder sig efter at have gennemgået programmet, som reklamekampagnerne altså ikke kan hamle op med.Ingen effektundersøgelse af danske kampagnerHver eneste dag bliver uskyldige mennesker myrdet. Nogen må gøre noget. Jeg må gøre noget. Reklamekampagnerne kan vi se ved busstoppestedet og i biografen. Men ingen ved, om de har nogen effekt, for der er hidtil ikke lavet nogen opfølgende undersøgelser på de danske kampagner. Hos Forsvarets Rekruttering er man i en omstillingsproces i øjeblikket. - Vi er ved at undersøge, hvordan vi bedre kan evaluere vores indsats. Vi prøver at forberede os på den situation, at politikerne måske vil afskaffe værnepligten. Men som rekrutteringschef i forsvaret, så vil jeg være meget ked af, at værnepligten blev afskaffet. Det ville bestemt gøre det sværere for os at rekruttere, siger chefen for Forsvarets Rekruttering, Alan Damm. Han ville i hvert fald ikke have fået fingrene i Anders Nissen: - Jeg trak nummer 28.000, og var ret sikker på, at jeg fik lov at slippe. Så da jeg fik indkaldelsesbrevet, troede jeg sgu, at det var en dårlig vittighed.