Ny Vandmiljøplan i løbet af efteråret

De fleste næringssalte i fjorden kommer fra landbruget

NORDJYLLAND:En ny Vandmiljøplan - Vandmiljøplan 3 - ventes at blive vedtaget i Folketinget i løbet af efteråret. Her forventes der yderligere stramninger overfor landbrugets udledning af kvælstof og som noget nyt også stramninger af landbrugets udledning af fosfor.@Brød.9.:- Hvis vi ser på Limfjorden i dag er der ingen tvivl om, at hovedparten af forureningen med næringssalte kommer fra landbruget, siger biolog Jørgen Bidstrup, der på amtets Vandmiljøkontor i Aalborg arbejder med landbrugets udledninger til vandmiljøet.Limfjorden modtager i dag 17.000 - 20.000 tons kvælstof årligt hvilket svarer til 110 -130 kg kvælstof årligt pr. ha. Limfjord eller det samme som en velgødet kornmark gødskes med årligt.På landsplan kommer højst 10 pct. af kvælstoffet kommer fra byspildevand og dambrug, mens de resterende 90 pct. kommer fra diffuse kilder - heraf kommer ca. 75 pct. fra landbruget, mens de resterende 15 pct skyldes naturlig kvælstofudvaskning fra jordene.Udover kvælstof bidrager fosfor også til næringssaltforureningen. På landsplan kommer en tredjedel af fosforforureningen fra byspildevand og dambrug, en tredjedel fra landbruget og en tredjedel som følge af den naturlige udvaskning.- Da man vedtog Vandmiljøplan 1 i 1987 var man meget optimistisk, da man som mål angav en reduktion i kvælstofforureningen på 50 pct. inden for får år. I dag kan vi konstatere, at vi stadig ikke har nået målet om en halvering, siger Jørgen Bidstrup.Efter vedtagelsen af den første Vandmiljøplan i 1987 begyndte man i alle danske byer at bygge nye store dyre renseanlæg. Det gav pote for byspildevandet, idet man her har fået en reduktion i forureningen med kvælstof på omkring 80 pct, men da landbruget er langt den største forureningskilde, er den samlede udledning af kvælstof som følge af den forbedrede rensning af byspildevandet kun faldet med 10 pct, forklarer Jørgen Bidstrup. Spildevandsrensningen har dog også betydet at den samlede forurening med fosfor er reduceret med 65 pct.Også landbruget har gjort en indsats for at mindske kvælstofforureningen i form af bl.a. flere grønne marker og bedre håndtering af husdyrgødningen, men uden den samme effekt. Faktisk er landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet kun faldet med knap 10 pct.I alt er den samlede forurening med kvælstof til Limfjorden således kun faldet med knap 20 pct. siden vedtagelsen af den første Vandmiljøplan i 1987.Den lave reduktion i landbrugets udledning kan til dels skyldes at husproduktionen er øget. Ifølge Danmarks Statistik er den nordjyske husdyrproduktionen steget med 12 pct. fra 338.652 dyreenheder i 1988 til 377.390 dyreenheder i 2002, Men det kan også være fordi, at man endnu ikke har set hele effekten af landbrugets arbejde for at reducere udledningen.- Vi har gennemført flere undersøgelser af, hvor lang tid vandet er om, at nå fra landmandens mark og ud i Mariager Fjord og Limfjorden, og resultatet er, at vandet er 15-20 år undervejs. Det betyder, at vi må forvente en yderligere reduktion i de kommende år, når vi kan se resultaterne af de seneste 15-20 års arbejde, fortæller Jørgen Bidstrup.Der er lavet en landsdækkende modelberegning, der viser, at hvis man tager hensyn til forsinkelsen inden vandet fra landmandens marker når grundvandet, så vil reduktionen i landbrugets udledning være på hele 30 pct. - I øjeblikket er forskere fra Danmarks Jordbrugsforskning i gang med at regne den forsinkede reduktion ud kommune for kommune. Denne nye viden skal benyttes, når politikerne i Folketinget skal tage stilling til en ny Vandmiljøplan senere i år, oplyser Jørgen Bidstrup.