Ny vaskebjørn på Mors
Trafikdræbt på Rute 26
MORS: De bevæger sig helst i mørke og er godt kamuflerede, så det er få, der har set vaskebjørne på fri fod på Mors.
Men inden for de seneste 18 måneder er der til gengæld fundet to vaskebjørne fanget levende i fælder og to er blevet dræbt i trafikken.
Den seneste blev kørt over af en lastbil på Rute 26 ud for Frydsbrønd i sidste uge.
- Jeg fik en henvendelse fra chaufføren, der først troede, han havde ramt en mårhund, siger formanden for Solbjerg og Omegns Jagtforening, Kim Fredholm.
- Da jeg kom frem, var dyret blevet ramt af flere biler, men der var helt klart tale om en vaskebjørn. Det kunne ses på de lange fingeragtige klør og på ringene i halepelsen, siger Kim Fredholm.
Vaskebjørnen blev overdraget til jægerkollegaen Henrik Pedersen, Bjergby, der fungerer som reguleringsjæger, og normalt tilkaldes, hvis der observeres uønskede, invasive arter i området.
Den første vaskebjørn på Mors uden for fangenskab blev fundet i Legind i oktober 2012. Også den var trafikdræbt. Kort tid efter gik yderligere én i en fælde kort derfra, og i september sidste år blev en vaskebjørn fanget i fælde på engene ved Karby.
- Jeg synes, det tyder på, at der har været et kuld hvalpe på Mors. De dyr, jeg har set, har været unge eksemplarer, siger Tommy Hansen, vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Thy.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.