Ny vedtægt i høring

Vedtægter for skolebestyrelser, elevråd og styring af skolevæsnet skal til debat

Arkivfoto
Dronninglund 7. januar 2016 14:06

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Byrådet har sendt et forslag til en ny styrelsesvedtægt for det kommunale skolevæsen i høring.

Forslaget lægger blandt andet op til en bred sammensætning af skolebestyrelser, så alle undervisningssteder bliver repræsenteret med både forældre, medarbejdere og elever.

Desuden foreslås det at etablere et fælles rådgivende organ og et distriktselevråd i hvert distrikt. Der skal dog stadig være lokale elevråd.

Ændringer i antallet af klassetrin på det enkelte undervisningssted vil ifølge forslaget kun kunne ændres efter politisk behandling af børne- og skoleudvalget.

Det gælder dog ikke de ændringer, der følger af byrådets beslutning om at samle overbygningseleverne på ét undervisningssted i hvert af de fire skoledistrikter, når lokalekapaciteten tillader det.

I et bilag til den nye styrelsesvedtægt slås det blandt andet fast, at en skoledistriktsleder ikke uden samtykke fra forældrene kan indskrive en elev på et andet undervisningssted, end det som folkeregisteradressen tilhørte før den nye skolestruktur.fyt

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...