Hirtshals

Ny vej er totalt ødelagt

Vandselskab og entreprenør skal enes om at dække omfattende vandskader på Jyllandsgade i Hirtshals.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Først kom regnen, der omdannede Jyllandsgade til en lille fos ... på vej mod Norgesfærgen. Ødelæggelserne viste sig for alvor, da vandet var sevet væk. Foto: Bente Poder

Trafikanterne i Hirtshals kommer til at væbne sig med tålmodighed. Der vil formentlig gå op til en måned før en ca. 50 meter lang strækning i Jyllandsgade er genetableret efter mandagens kraftige regnskyl. Vejen og kloakrørene var ellers kun fire-fem år gamle, men det blev totalt smadret af vandmasserne, og meget tyder på, at det er en konstruktionsfejl i kloakrøret, der fik det til at bryde sammen under det store vandtryk. - Det er jo meget ironisk, at der kan ske så store skader på et næsten nyt anlæg, siger teamleder hos Hjørring Vandselskab, Arne Poulsen. I forvejen har vandselskabet nok at gøre med at udskifte gamle kloaktør i kommunen. Forsikringen dækker måske Det forholdsvis nye kloakrør burde kunne holde til kraftigt regnvejr, og derfor ender det formentlig med en forsikringssag. - Man må forvente, at så ny en kloakledning ikke bukker under. Vi er også i dialog med entreprenøren, som etablerede ledningen, siger Arne Poulsen, der forsigtigt skønnere, at regningen kommer til at lyde på omkring en halv million kroner. Vejen graves helt op og fornyes, og der skal laves en ny kloakledning. I mellemtiden skal der etableres midlertidige rør til kloakvandet. Det kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv en garvet kloakmester, at tænke på de prøvelser kloaksystemet vil blive udsat for i fremtiden, med de kraftigere regnskyl, der over os. I Hjørring Kommune er der i alt 1000 kilometer offentlig kloakledning, og en stor del er ikke dimensioneret til de vandmængder, der kommer ned fra oven. - Der bliver jo hele tiden skiftet ledninger ud, Men der venter en kæmpe udfordring, hvis systemet skal dimensioneres til de her regnmængder, siger Arne Poulsen. Her ligger Jyllandsgade:Vis Jyllandsgade på et større kort