Ny vejbro er ren luksus

Jernbaner 20. april 2003 08:00
Det er egentlig underligt at iagttage den ophedede debat om den "tredje" limfjordsforbindelse. Vi har jo allerede tre og får snart den fjerde: Den første er jernbaneforbindelsen fra 1869. Nummer to er broen i midtbyen fra 1933. Mod øst ligger tunnelen fra 1968, det giver tre. Nærbanen fra Lindholm til Skørping er under anlæg. Selv om den bruger den gamle jernbanebro, tjener den et helt andet formål end den eksisterende bane, det er derfor rimeligt at regne den for en ny limfjordsforbindelse - det giver fire. Og så kunne vi meget billigt få en femte ved at hænge en cykel- og fodgængersti på jernbanebroen. Cyklister og fodgængere har i dag kun én fjordkrydsende forbindelse, broen i midtbyen, så de trænger allermest til at få en ny mulighed for at krydse fjorden i byområdet. Får vi den, vil en eventuel ny vejbro blive den sjette limfjordsforbindelse! Men sådan tænker interessegrupper og politikere ikke. For dem er trafik nærmest definitionsmæssigt lig med biler. Så de, der for tiden taler om "den kommende tredje limfjordsforbindelse", er mennesker, der kun har biler i hovedet. Men skal vi egentlig have den? For det er jo det, man suggererer ved at omtale den som "den kommende"! Hverken Vesterbro eller Limfjordsbroen har kapacitetsproblemer. For få år siden gjorde kommunen endda kørebanen på Vesterbro lidt smallere for at få plads til en højst tiltrængt cykelsti, og det kunne den sagtens klare. Og da tunnelen var under hovedreparation, så Limfjordsbroens trafik i lang tid blev mere end fordoblet, gik det jo ikke nær så slemt som frygtet. Bevares, der opstod naturligvis forsinkelser i myldretiden; men den daglige situation i den periode havde ikke karakter af trafiksammenbrud. Faktisk så vi ved den lejlighed, hvor forbavsende meget trafik forbindelsen gennem byen i virkeligheden kan klare. Nogle vil sige: "I de måneder brugte jeg tit hele 10 minutter mere på at komme igennem byen, og hvor var det irriterende!" - og de har ret; ventetid er irriterende. Men vi har ventetider og virkelig kapacitetsnød andre og vigtigere steder i systemet end lige i trafikken. Der kan være urimeligt lang ventetid på afgørelser i retssystemet og ved mange andre instanser. På vore hospitaler kan der være flere måneders ventetid på vigtige behandlinger. Hvem kan bedst klare lidt ventetid? De, der har bil, helbred og arbejde, eller de, der måske ikke har nogen af de ting, men daglige smerter eller som venter på en vigtig afgørelse? Både staten og Aalborg Kommune har tyngende gæld, og derfor praktiserer man nedskæringer (under den falske betegnelse "besparelser") på sundheds-, uddannelses-, kultur- og plejeområdet. Således har biblioteker fået et ordentligt hak, og både skoler og uddannelsesinstitutioner forsømmes ganske uforsvarligt, både hvad angår bygninger, personale og materiel. Nogle trafikanlæg er nødvendige og kan derfor betragtes som investeringer. Det er trafikanlæg, der åbner for planlagt ibrugtagning af nye områder til byens eller samfundets udvikling, eller som drastisk nedsætter rejsetider, så som Storebæltsbroen. Men andre er ikke nødvendige og bør betragtes som forbrug eller luksus. Med de fjordkrydsende forbindelser og byudviklingsplaner, Aalborg har i dag, vil jeg absolut anse en ny vejbro over fjorden i Aalborgs byområde for en luksus, vi for tiden har hverken behov for eller råd til, og da kommunen som nævnt ikke har penge i overskud, bliver broens reelle pris yderligere serviceforringelser på det uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale område. Det ville være en skændig pris at betale; men danerne er jo et kristent folk, og det vil unægtelig være i smuk overensstemmelse med Matthæus-evangeliets kap. 13 vers 12: "Thi den som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den som ikke har, fra ham skal endog tages det, som han har". Anderledes forholder det sig med en kapacitetsforøgelse ved tunnelen. Her er den sidste af de to motorveje i Vendsyssel netop blevet indviet, og skal disse store investeringer tjene sig hjem og gøre den fulde gavn for Nordjyllands erhvervsliv, må den eksisterende fjordkrydsning på motorvejene ikke blive en flaskehals. En kapacitetsudvidelse her vil således, i modsætning til en vestlig fjordbro i byområdet, have karakter af en investering, og derfor kan de to forslag ikke med rimelighed sammenlignes. Dertil er deres formål alt for forskellige. Niels O. Fruensgaard, Solbyen 60, Aalborg. E-mail: fruensgaard.solbyen@mail.tele.dk
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...