Ny viden om Nordatlanten

To forskere fra Århus Universitet fremlægger sammen med en hollandsk kollega videnskabelige beviser for, at kontinenter for 62 millioner år siden blev skilt på grund af en pludselig og voldsom forskydning, som kan være udløst af stærke spændinger i Jordens yderste stive skal. Hidtil har man hældt til, at kontingenternes adskillelse, der skabte Nordatlanten, blev sat i gang af en stor boble af varmt materiale, som steg op fra Jordens indre. Grønland og Norge Forskerne har set på forskydningen mellem Grønland og Norge, der på den tid lå ganske tæt på hinanden. Det europæiske kontinent var under hårdt pres fra andre kontinentflader. Dette skabte en spænding, som må være blevet udløst på grund af et system af sprækker og revner i området mellem Grønland og Norge og op forbi Nordpolen til Sibirien. Forskernes resultat lægges frem i det videnskabelige tidsskrift Nature på torsdag. Fra dansk side er det palæontolog Erik Thomsen og geofysiker Søren Bom Nielsen, der står bag forskningen. Også den hollandske geofysiker Randell Stephenson har deltaget i projektet. - Vores resultater viser, at teorien om en stor boble fra undergrunden ikke er nødvendig for at forklare disse forhold. Men det kan sagtens have været tilfældet alligevel, siger Erik Thomsen. Forskerne ved, at der skete kraftige bevægelser i denne periode, og her kan varme nedefra have været med til at sætte gang i løjerne. Når de danske forskere er kommet tættere på en forklaring, skyldes det blandt andet nærmere studier af kalkskallede mikroorganismer i Jylland. De ligger i forskellige lag og kan dermed forklare, hvad der er sket på den tid. - Det er vigtigt for os at vise, at tingene sker nogenlunde samtidigt - altså at det vi ser i Danmark passer med vulkaner i Grønland og Norge og for eksempel forskydninger på Svalbard, siger Erik Thomsen. De små organismer er gode for forskerne, fordi der i denne periode skete en hurtig evolution af dem. Danmark forskubbet International forskning har gjort det muligt at tidsbestemme de forskellige organismer - og dermed kan Erik Thomsen fastslå, at lagdelingen af disse organismer peger på et kraftigt skift på den tid. Bassiner, der var presset ned i en ¿bule¿ af kontinentpladernes tryk, flytter sig pludselig ca. 75 kilometer. Dette passer ifølge de danske forskere med, at de store spændinger blev udløst, så en del af det danske landområde blev forskubbet. Ifølge Erik Thomsen er det formentlig første gang, at forskere har kunnet fastslå forhold ude ved randkanten af kontinenterne ved at se på forhold et helt andet sted - i dette tilfælde altså i Danmark. /ritzau/