Brønderslev

Ny VU-formand

BRØNDERSLEV:20 årige Sanne Holm fra Brønderslev er valgt til ny amtsformand for Venstres Ungdom (VU) i Nordjylland. Hun afløser Anders Broholm, Frederikshavn, som har været amtsformand de seneste to år. Anders Broholm blev valgt som repræsentant til VUs landsstyrelse. Sanne Holm har det forgangne år været formand for VU Brønderslev og kasserer i VU Nordjylland. I forhold til de nye udfordringer som amtsformand siger hun: - Jeg vil gøre mit ypperste for at leve op til den tillid generalforsamlingen har vist ved at vælge mig som formand. Jeg ved jeg har et stærkt hold i ryggen, så nu skal vi bare i gang. Mit helt store mål er at få VU Nordjylland repræsenteret i det nye regionsråd. En svær, men absolut ikke umulig opgave, mener hun.