Ny x-files baby på vej

1. august 2008 06:00

Gillian Anderson, der spiller Dana Scully i X-files, venter sit andet barn sammen med kæresten, forretningsmanden Mark Griffiths. De har i forvejen en halvandt år gammel søn, Oscar. Gillian Anderson (39) har fra et tidligere forhold datteren Piper på 13 sammen med scenografen Clyde Klotz. Det var under den graviditet, hendes måske-alien-graviditet med eller uden Mulders bistand blev skrevet ind i serien med sønnen William som resultat. Gillian Anderson spiller sammen med Kirsten Dunst i en kommende komedie, "How to Lose Friends & Alienate People", der ventes til premiere senere på året.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...