Ny zoneterapi klinik slår dørene op

VRÅ:Går man og døjer med bihulebetændelse, astma, eller bronkitis, så kan man godt lade smilet møde verden alligevel. I Grønnegade 2, Vrå starter en ny klinik for zoneterapi. Eller rettere sagt, den har været åben i et stykke tid. - Men 20 september holder jeg en officiel reception, for at markere åbningen, fortæller Dorte Daarup, der i en alder af 45, har valgt at starte klinik op i Vrå. Beholder kontorjob Hun har dog et kontorjob om formiddagen, som hun vælger at beholde. - Jeg har været zoneterapeut i to år, og er meget glad for det. Det er utroligt spændende, at arbejde med. De mennesker der kommer her, kommer fordi de gerne vil hjælpes. Men jeg er ikke låst af at have en klinik. Jeg har også mulighed for at tage på hjemmebesøg. Min briks kan nemlig klappes sammen, forklarer Dorte Daarup, og peger over i hjørnet af lokalet. Briksen hun peger på, er så fornemt redt, at man ville kunne se mærker i tæppet, hvis selv en fjer formastede sig til at lande på den. Zoneterapi kan bruges mod meget. Er man i tvivl om zoneterapi kan hjælpe mod lige netop det man går og døjer med, er man velkommen til at kigge forbi og få en snak om det, oplyser Dorte Daarup.